Det er muligt at flytte en skabelon mellem grupper, men også indenfor en gruppe. Dette kan bruges, hvis man f. eks. har oprettet en skabelon i den forkerte gruppe, eller ønsker en anden rækkefølge i skabelonerne.
Flytte skabeloner mellem grupper
Flytte skabeloner indenfor en gruppe
Flytte skabeloner mellem grupper
Hvis en skabelon er oprettet i den forkerte gruppe, findes der mulighed for at flytte den til en anden gruppe. Det er også muligt at omdøbe, duplikere eller slette skabelonen.
For at flytte skabelonen til en anden gruppe, skal du først gå ind i skabelonindstillinger oppe i højre hjørne, og finde skabelonen du ønsker at flytte. Når du har fundet skabelonen, skal du trykke på de tre blå streger under "Handlinger" og trykke på "Flyt".
- Tryk på tandhjulet oppe i højre hjørne (indstillinger)
- Vælg "Skabeloner" i menuen ude til venstre
- Find den skabelon du ønsker at flytte
- Tryk på de tre blå streger under "Handlinger"
- Vælg "Flyt" i listen der kommer frem
Herefter vil der komme et pop-up vindue frem, hvor du i listen kan vælge, hvilken gruppe du ønsker at flytte skabelonen til.
- Tryk på "Vælg brugergruppe"-feltet
- Vælg den gruppe du ønsker at flytte skabelonen til
- Tryk på den grønne knap "Flyt"
Skabelonen vil nu ligge i den gruppe du har valgt, og vil ikke længere være tilgængelig fra den forrige gruppe.
Flytte skabeloner indenfor en gruppe
Det er også muligt at ændre rækkefølge af skabelonerne indenfor en gruppe. Den rækkefølge skabelonerne ligger i under indstillinger, er den samme som under "Send", når en skabelon skal vælges. Den der ligger øverst i gruppen "Default", vil derfor automatisk blive valgt når du trykker på "Send".
For at ændre rækkefølge på skabelonerne skal du blot holde nede musen på de to grå streger til venstre af skabelonnavnet, og trække skabelonen derhen du gerne vil have den.
- Tryk på tandhjulet oppe i højre hjørne (indstillinger)
- Vælg "Skabeloner" i menuen ude til venstre
- Find den skabelon du ønsker at flytte
- Hold musen nede på de to grå streger til venstre af skabelonnavnet, og træk skabelonen op eller ned.
Du har nu flyttet skabelonen indenfor gruppen, og dermed ændret rækkefølgen.