Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Signeringsmetoder

Denne artikel oplyser dig om de forskellige signeringsmetoder, som du kan anvende i Addo Sign.

SES - Simple Electronic Signature: (Ikke landafhængige) 

  • Skærmunderskrift

Med en skærmunderskrift signerer underskriveren dokumentet ved at tegne sin egen underskrift, eventuelt med touchscreen på telefonen eller med en touchscreen, mousepad, eller mus fra computeren.
Der er også muligt at uploade et billede for denne type, men billedet skal være en af følgende formater: .png, .jpg, .jpeg, .bmp, .gif,  eller .svg.

  • OK - Knap

En underskriver underskriver dokumentet med et enkelt klik på en "OK" -knap. Dette kan bruges i tilfælde, hvor det skal hurtigt. En OK-underskrift er lige så gyldig og bindende, som en touch-underskrift. 

  • Godkend

“Godkend” er den eneste underskriftsmetode, der ikke vises på de endelige dokumenter. Denne benyttes i tilfælde af, at der i flowet f.eks. findes en køber, en sælger og en mellemmand. Dette kunne eksempelvis være ved ejendomshandel, hvor mægleren ikke skal underskrive, men blot sende et købstilbud videre

 

AES - Advanced Electronic Signature: (Lande specifikke)

  • MitID

Dansk MitID Er en identifikations metode, hvorpå du som dansk statsborger kan identificere dig selv. MitID kommer til i fremtiden at erstatte Dansk NemID. Det er en løbende proces og vil ske i flere steps på forskellige systemer hen over de kommende år. Vi anbefaler derfor at du ikke sletter dit NemID, men beholde dette til det er udfaset fra staten

Nemid er en nationalt anerkendt sikkerhedsløsning for i alt 5 milioner danske firmaer, danske indbyggere samt danske autoriteter. Det er blandt andet brugt til login, online banking, offentlige samt private hjemmesider og til digitale signaturer. En signatur lavet med NemID forpligter underskriveren på samme måde som en kontrakt skrevet med kuglepen på papir.

  • Svensk BankID

BankID er Sveriges førende elektroniske identifikationsmetode. BankID er udviklet af nogle større banker som: Danske Bank, ICA Banken, Ikano Bank, Länsförsäkringer Bank, Nordea, SEB, Skandiabanken, Sparbanken Syd, Svenska Handelsbanken, Swedbank og Ålandsbanken i 2003 og supporterer i dag over 8 milioner svenskere, både i forbindelse med private og offentlige serviceydelser. En signatur lavet med Svensk BankID er derfor lige så gyldigt som en underskrift skrevet med kuglepen på papir, da personens identitet verificeres gennem bankerne og med svensk personnummer. I Sverige er det kun TrustWeaver AB der kan levere denne service og derfor er de den eneste Trusted Service Provider i Sverige.

  • Svensk Freja

Svensk Freja er Sveriges eneste eID som er godkendt med Svensk e-legitimation kvalitetsmærket, udstedt af den Svenske regering. Freja bliver primært anvendt som elektronisk ID i Sverige, hvor man blandt andet kan vise og dele sin identitet med en QR kode. Udover at være et ”elektronisk svensk sygesikringskort” Kan det også bruges i forbindelse med login , tilgang til bank og forsikring, betaling online og kontrol af, hvem man giver sin personlige data. Freja ID giver desuden mulighed for at se brugshistorik, så brugerne kan se hvad deres ID er brugt til, hvilke personlige data man har registreret og mulighed for at til- og fravælge, hvad sit personlige ID skal bruges til. Selvom tjenesten er godkendt med svensk e-legimations kvalitetmærke, er den ikke på listen over Europas Trusted Service Providers.

  • Norsk BankID

BankID er Norges førende elektroniske identifikationsmetode og ligesom BankID i Sverige, er det udviklet af nogle større banker. Det blev lanceret i 2004. I dag supporterer de i alt over 4 milioner nordmænd i forbindelse med login, tilgang til bank og forsikring, betaling online, identifikations via mobiler og i support til anti hvidvask lovgivningen.
I Norge er der flere Trusted Service Prividers, herunder: Danske Bank, Bankernes ID-tjeneste, Nordea, SpareBank, DNB Bank og Eika Gruppen.

  • Finnish Trust Network

Finske Tupas, som tidligere har været brugt som unik identifikator og som en tillidsfuld identifikator i Finland, er nu blevet erklæret forældet grundet den Eus eIDAS regulation, derfor er der nu igangsat en transition over til FTN(Finnish Trust Network) som et led i, at gøre Finske underskrifter og identifikation mere pålideligt og at de kan imødekomme Europæisk standard eIDAS.
Den finske regering har etableret FTN som tillader en større identifikationssikkerhed og bliver hermed den eneste standardiserede løsning i Finland.

Finske FTN vil kunne bruges til login i banker og forsikringsfirmaer, online betaling, og supportering af digitale signaturer, derudover er FTN certificeret til højeste EU standard. 

  • SITHS/EFOS

"SITHS" er en svensk chipkortbaseret eID-løsning til professionel brug. Det bruges af sundhedspersonale og andre ansatte i den svenske sundhedssektor samt andre ansatte i den svenske offentlige sektor.SITHS er godkendt som en svensk eID (svensk e-legitimering) af den svenske myndighed DIGG for "svensk niveau 3".

Den primære anvendelse af SITHS er godkendelse og signering i lokale systemer i brugerens organisation, f.eks. i et elektronisk patientjournalsystem.

Addo understøtter online-godkendelse og signering med SITHS.

SITHS kommer til at overgå til EFOS

  • eHerkenning

eHerkenning er et standardiseret loginsystem, som gør det muligt for organisationer at gøre deres tjenester tilgængelige online og sikkert for virksomheder, embedsmænd og forbrugere. Brugerne logger ind på en webtjeneste ved hjælp af deres eHerkenning-token, som giver dem mulighed for at administrere deres anliggender online.

eHerkenning kontrollerer, om den person, der benytter en tjeneste, rent faktisk er den, han eller hun udgiver sig for at være, men også om denne person er bemyndiget til at handle. Det betyder, at organisationer altid ved, hvem de har med at gøre, og om denne person er bemyndiget til at handle.

  • iDIN

iDIN er en nederlandsk eID,  skabt af Dutch Payment Association (BVN, Betaalvereniging). Det er udarbejdet af et samarbejde mellem alle større hollandske banker, sådan at almindelige personer kan benytte den velkendte godkendelses-proces af deres online bank. Godkendelsesprocessen er med til at åbne op for at kunne bruge eID til store dele af det hollandske marked.

  • Andre Europæiske Lande

Udover Danmark, Norge, Sverige og Finland er de resterende lande i EU forpligtet til at acceptere elektroniske underskrifter og identifikation fra alle EU medlemslande fra september 2018 jævnfør eIDAS regulationen. Hvert medlemsland skal derfor også etablere, vedligeholde og udgive en liste med trusted service providers sammen med information omkring den trusted service, som de tilbyder.

Addo udvider løbende i forhold til nye underskrifts- og identifikations-muligheder, snarest vil der også være mulighed for at kunne identificere sig med flere hollandske identifikationsplatforme. Vi vil holde jer opdateret herom og I kan med fordel se vores releases på vores supportside.