Spring videre til hovedindholdet

Entra ID - Grupperettigheder

Administrer grupperettigheder i Addo Sign ved at tilknytte Entra ID-grupper til roller som gruppeadministrator og gruppeviser, så du får rettighedsbestemt adgang.

⚠️ Bemærk: Microsoft har ændret navnet Azure Active Directory (Azure AD) til Microsoft Entra ID.

Du kan derfor opleve, at både Azure AD og Entra ID bliver nævnt i Addo Sign, Microsofts brugerflader eller ældre dokumentation. Begge navne henviser til den samme Microsoft-løsning til identitets- og adgangsstyring.

Introduktion til grupperettigheder

Når du bruger Entra ID-integrationen i Addo Sign, kan du udvide dine eksisterende grupper med ekstra rettigheder. Det giver dig mere detaljeret kontrol over adgangen.

Ud over standardrollerne:

  • Administrator

  • Standardbruger

kan du også tildele:

  • Gruppeadministrator

  • Gruppevisning

  • Medlem

Disse roller gør det muligt for brugere at administrere eller se specifikke grupper i Addo Sign, uden at de får fuld adgang til hele systemet.

Grupperettigheder administreres ved at knytte Entra ID-grupper til roller i specifikke Addo Sign-grupper.

Du kan organisere opsætningen ud fra virksomhedens behov, for eksempel:

  • HR

  • Salg

  • Administration

For hvert område kan du definere, hvem der skal kunne:

  • Administrere gruppen (Gruppeadministrator)

  • Se gruppen (Gruppevisning)

Entra ID-grupper bruges til at repræsentere disse roller og knyttes derefter sammen med Addo Sign.

Du kan bruge den samme Entra ID-gruppe flere steder, hvis den skal give adgang til flere Addo Sign-grupper. Det gør opsætningen mere fleksibel og lettere at vedligeholde.

Du kan for eksempel oprette én Entra ID-gruppe, der styrer alle gruppeadministratorer på tværs af flere Addo Sign-grupper.


Eksempel:

Med udgangspunkt i de samme grupper:

  • HR

  • Salg

  • Administration

kan du oprette en Entra ID-gruppe med navnet:

  • Addo Gruppeadministratorer

Tilføj derefter de relevante brugere til gruppen.

I Addo Sign knytter du Entra ID-gruppen til rollen Gruppeadministrator for hver af grupperne: HR, Salg og Administration.

Det betyder, at:

  • Brugere i gruppen Addo Gruppeadministratorer får rettigheder som gruppeadministrator

  • Rettighederne gælder for hver Addo Sign-gruppe, hvor tilknytningen er konfigureret

⚠️ Grupperne til Gruppeadministrator og Gruppevisning skal kun oprettes i Entra ID.

De må ikke tildeles Addo Sign-applikationen, da de kun bruges ved tilknytningen af grupper inde i Addo Sign.


Opret rettighedsgrupper i Entra ID

I dette trin opretter du de Entra ID-grupper, der skal bruges til at tildele rollerne Gruppeadministrator og Gruppeviser i Addo Sign.

Hvor omfattende opsætningen er, afhænger af jeres eksisterende struktur i Entra ID.

I stedet for at oprette separate rollegrupper for hver afdeling kan du oprette grupper baseret på roller, for eksempel:

  • Addo Gruppeadministratorer

  • Addo Gruppevisning

Tilføj de relevante brugere til grupperne ud fra det adgangsniveau, de skal have.

Du skal bruge Object ID for hver Entra ID-gruppe, når du konfigurerer tilknytningen i Addo Sign.

Tildel en gruppe til Addo Sign:


Du kan tilknytte dine Entra ID-grupper roller i Addo Sign

Når dine Entra ID-grupper er klar, og dine hovedgrupper, for eksempel HR, Salg og Administration, er importeret til Addo Sign via Tilføj Entra-grupper, kan du konfigurere gruppetilknytningen.


Find gruppetilknytning

  1. Gå til Indstillinger (⚙️)

  2. Vælg Entra ID Konfiguration

  3. Klik på *Add mapping

*) Dansk: "Tilføj tilknytning"


Konfigurer en tilknytning

Når du opretter en mapping, skal du angive:

  • Group
    → Den Addo Sign-gruppe, hvor rollen skal gælde, for eksempel HR, Salg eller Administration.

  • Role
    → Den rolle, der skal tildeles. Det kan være Gruppeadministrator eller Gruppevisning.

  • Entra ID
    → Object ID for Entra ID-gruppen.

Gentag processen for hver gruppe, hvor rollen skal gælde.

Den samme Entra ID-gruppe kan for eksempel mappes som:

  • Gruppeadministrator i HR

  • Gruppeadministrator i Salg

  • Gruppeadministrator i Administration

Tilføj en gruppemapping:


Besvarede dette dit spørgsmål?