1.2 Identificering af underskriver
Denne artikel beskriver hvordan du vælger en specifik metode til identificering af underskriver.
Hvad er identificering?
Identifikationsmetoder er valgmuligheder i Addo Sign, som skal sikre dine dokumenter og kontrollere, hvem der har adgang til dem. Selv hvis et link til dokumentet havner i de forkerte hænder, forhindrer en aktiv identifikationsmetode uautoriseret adgang.
Du kan selv vælge den metode, der passer bedst til dine sikkerhedsbehov og arbejdsgange, så både du og dine kunder får en optimal løsning.
Identifikationsmetoder ved udsendelse
Når du opretter en ny signering, er det vigtigt at overveje, hvilke underskrivere der skal deltage, samt hvordan de skal identificeres. Når du klikker på 'Tilføj en eller flere underskrivere', vil der åbne sig et vindue, hvor du kan foretage dine valg.
OBS: Dit valg under menupunktet 'Identificering' vil i nogen grad hænge sammen med dit valg af signeringsmetode. Eksempelvis ved brugen af MitID.
Identifikationsmetoder i skabeloner
Du vil med fordel kunne prædefinere, hvordan underskrivere skal identificere sig selv fra en skabelon.
Valg af metode
Du kan vælge den ønskede identifikationsmetode ved at klikke på dropdown-menuen under 'Identificering'. Læs mere om de tilgængelige metoder her.